Inspiration: Gode farver til stuen

Farver til stuen

Stuen er det rum, de fleste bruger mest tid i, og det er et rum til afslapning og god stemning. Man ønsker, at stuen skal give en følelse af harmoni.
Før i tiden var mange af husets vægge hvide og nøgne, men flere og flere begynder at bruge farver for at gøre det mere personligt.
Det kan være svært at beslutte sig for, hvilken farve man skal male med i stuen, og endnu sværere er det at finde to farver, der matcher.

Heldigvis er det ikke alt for svært, så længe man ved, hvordan man kombinerer dem!

Der findes flere forskellige farvekombinationer og blot ved at følge et par simple farveregler, kan du få præcis det look eller den stil, du ønsker.
Skal du male stuen, anbefaler vi, at du laver en smule research. Hvilket udtryk eller hvilken stil ønsker du?
Skal stuen give dig ro og velvære, eller skal den give mulighed for kreativitet? Hvilke farver kan du lide, og passer de sammen med resten af interiøret?

Komplementærfarver

Du kan for eksempel bruge komplementærfarver – altså farver der står lige over for hinanden på farveskalaen.
Bruger du komplementærfarver, kan det hurtigt blive rodet, hvis du bruger for stærke farver, så vi anbefaler at bruge afdæmpede nuancer til at nedtone udtrykket. Selvom farverne er svagere, vil dette stadig give en spændende og energisk følelse.

Et tip er at bruge en mat maling. Dette giver dig mulighed for at bruge lidt stærkere farver, uden at de tager for meget opmærksomhed.

For eksempel vil en dæmpet rød farve se smuk ud med en dæmpet grøn farve. Hvis du samtidig bruger en mat glans, vil de ikke konkurrere mod hinanden, men derimod komplementere hinanden harmonisk.
Dette gælder for alle farver, der står direkte over for hinanden på farvehjulet.

Nuancelignende farver

Nuancelignende farver

Du kan også bruge nuancelignende farver, som er farver, der har samme niveau af sorthed og farvestyrke. Så kan du bruge alle verdens farver – både rød, grøn, gul og blå.

For at se hvilke farver der er nuancelignende farver, kan du se på NCS-koden. Det er de første 4 tal, der fortæller om graden af sorthed og farvestyrke, og hvis disse tal er ens, betyder det, at de er nuancer.
Vi synes, at pastelfarver med meget sort gør sig rigtig godt som farvekombinationer.

Tone-i-tone farver

farver. Det er farver, der har forskellige nuancer, men som har samme kulørtone. Her skal du se på den sidste del af NCS-koden. Så vil du kunne bruge både lyse og mørke farver med hinanden, og de vil faktisk fungere godt sammen. Også her bliver overgangen mellem farverne mere diskret, hvilket giver et varmt og harmonisk udtryk.

Her kan du med fordel bruge forskellige glansgrader, der giver flere dimensioner og udtryk.
Dette er måske den enkleste og mest almindelige farvekombination, og måske har du allerede denne kombination uden at have tænkt over det?

Nabofarver

Nabofarver

Nabofarver er også farver, der passer godt sammen. Hermed menes farver, der ligger tæt på hinanden på farveskalaen, såsom gul og orange, gul og grøn eller gul og rød. Du bruger altså farver, der er i samme kvadrant, eller i samme halvcirkel.
Jo større afstand der er på farveskalaen, jo mere legende bliver resultatet, og det vil passe godt til dig, der godt kan lide at omgive dig med farver!

Vi kan godt lide, når man bruger afdæmpede farver sammen, da det giver et varmt og afslappende udtryk. En kombination vi holder meget af, er afdæmpede blå og røde toner, gerne i en mat glans. Denne kombination er både livlig og fed, samtidig med at den giver en lækker harmoni i rummet.