Hvor ofte skal man skifte sengetøj?

Skifte sengetøj

Er du en af dem, der skifter sengetøj en gang om ugen? Eller måske lader du en hel måned gå, før du gør det? Hvad er egentlig rigtigt?

Det er ikke mange, der synes, det er specielt sjovt at skifte sengetøj. Et emne, der hele tiden tages op igen til diskussion, er, hvor ofte man egentlig skal skifte sengetøjet.

Ifølge en undersøgelse fra FDB Analyse for Berlingske.dk skifter danskerne i gennemsnit sengetøj hver 14. dag. Kigger man derimod på de britiske øer, ser man, at 1 ud af 3 faktisk kun skifter sengetøj en gang om året, viser en undersøgelse foretaget af Hammonds Furniture .

Så der er store variationer her. Dem der kun skifter sengetøj en gang om året gør det nok ikke, fordi de synes det er det mest renlige interval. Her går vi ud fra, at det nok mere har med vilje at gøre. Det er bestemt ikke det sjoveste, man kan give sig til.

Men OK. Så folk er tilsyneladende ikke helt enige om, hvor ofte sengetøjet skal skiftes. Så hvad siger eksperterne egentlig?

Skift af sengetøj hver anden uge – Den gyldne middelvej

Vægtdyne

“Det er lidt individuelt, hvor ofte man skal skifte sengetøj, men generelt skal det ske hver 14. dag.”

Det siger chefen for Orklas forbrugerservice, Malin Skaar, til Dagbladet.no .

Andre synes også at dele denne opfattelse. Eksperterne på Good Housekeeping Institute anbefaler generelt, at sengetøjet skiftes mindst hver 14. dag.

“Hvis du døjer med nattesved, bør du skifte det endnu oftere end dette, gerne en gang om ugen” siger eksperterne på Good Housekeeping Institute. Derudover bør folk, der kæmper med diverse allergier, også skifte sengetøjet lidt oftere end hver anden uge.

Men hvorfor skal vi egentlig skifte sengetøj så ofte?

Ifølge Laura Bowater, en anerkendt mikrobiolog, frigiver kroppen næsten en million døde hudceller hver eneste dag. Uden at vi nødvendigvis lægger mærke til det, sveder vi mennesker også en hel del natten igennem. De døde hudceller og sved vil tiltrække mider, hvilket på sigt kan føre til en uønsket bakterieflora i sengen. Laura Bowater går faktisk så langt som at anbefale, at sengetøjet skal vaskes hver eneste uge, uanset om du døjer med allergi eller ej.

Alligevel deler ikke alle eksperter denne opfattelse. Den generelle anbefaling fra de fleste er, at sengetøjet skal vaskes hver anden uge. Det bakker rengøringsgiganten Lilleborg op og har i en generel pressemeddelelse udtalt, at hver anden uge er den gyldne middelvej!

Hvordan holder man sengetøjet så rent som muligt?

Eksperterne er klare i mælet. Generelt bør sengetøj skiftes hver anden uge, og personer med allergi eller meget sved bør skiftes hver uge. Men hvad kan der gøres mellem hver rengøring for at holde sengetøjet så rent som muligt?

  • Tag et brusebad inden du går i seng.
  • Undgå at ligge i sengen umiddelbart efter træning.
  • Fjern makeup før du går i seng.
  • Brug ikke bodylotion og andre cremer lige før sengetid.
  • Spis ikke i sengen.
  • Lad kæledyrene sove i deres egen seng.
  • Tag dine sokker af inden du går i seng.

Opsummering

Der er store forskelle på folk, når man ser på, hvor ofte sengetøjet bliver skiftet. Nogle mennesker skifter kun sengetøj en gang om året, mens andre er gode og skifter ugentligt.

Generelt bør du tilstræbe at skifte dit sengetøj mindst en gang hver anden uge. Dette mindsker risikoen for udvikling af uønskede bakterier og allergener!