Kreative køkkenløsninger: Vores bedste tips

Lille køkken med hvid indretning og skakfliser

Vi har ligesom mange andre følt udfordringen i at indrette et lille køkken.
Men uanset hvor lille køkkenet er, er der altid kreative og smarte løsninger på, hvordan man indretter det, og hvordan man opbevarer tingene bedst muligt.

Når du indretter dit køkken, bør du tænke over, hvordan du bruger det, samt hvilket udstyr og redskaber du bruger mest. Det, du bruger mest, skal være så lettilgængeligt som muligt, så køkkenet bliver så funktionelt og praktisk som muligt for dig.

Skabe fra gulv til loft

Hvis man elsker at lave mad, så har man som følge heraf en masse udstyr, som man bruger i køkkenet. Dette fylder ret meget, så det vigtigste for de fleste er opbevaring.
Du kan investere i højskabe, der går fra gulv til loft. På den måde bruger du hele væggen, og det giver masser af skabsplads, som ellers ville stå ubrugt.

Hvis højskabet ikke passer til dit køkken på grund af skrå lofter for eksempel, kan du montere hylder på væggen.
Det kan give plads til både kogebøger, glas eller krus, serveringsfade, skåle mv.
Skru gerne S-kroge fast under hylderne, hvor du kan hænge krus eller køkkenredskaber. Det er praktisk og også meget dekorativt.

Praktisk køkkenø

Lille køkken med praktisk køkkenø

En køkkenø kan være utrolig praktisk, da den ikke fylder ret meget, samtidig med at du får ekstra skabs- og bordplads.
Den kan også være mobil, så du kan flytte rundt på den efter behov. Sæt gerne et par barstole ved siden af, så har du også din egen morgenmadsplads.

Hvis du ikke plads til en ø, men godt kunne tænke dig en spiseplads, kan du bruge lave køkkenskabe som siddepladser. Tilføj et par puder, og så har du din egen krog med opbevaring nedenunder.

Organisering

Køkkenproducenter anbefaler mere brug af skuffer i stedet for skabe. Dette skyldes, at en dyb skuffe er mere overskuelig end traditionelle skabe.
For at få maksimal funktionalitet i dit køkken, bør du tænke over, hvad du har, og hvad du skal bruge. Giv det væk, du ikke har brug for, da det eneste, det gør, er at optage værdifuld plads.
Når du står tilbage med det, du skal bruge, kan du organisere opbevaringen, så den er funktionel under brug.

Opbevar så vidt muligt køkkenredskaber så tæt på, hvor de bruges. Det betyder, at for eksempel knive og skærebræt opbevares i nærheden af fødevarezonen, hvor du skærer og forarbejder fødevarer.
Gryder og pander opbevares ved komfuret.
Dette gør det nemmere, når du arbejder i køkkenet, og du behøver ikke gå frem og tilbage for at få fat i det udstyr, du skal bruge.

Lys og materialer

Moderne køkken med hvid indretning

Brug lyse farver og skinnende overflader i køkkenet, da dette vil reflektere mere lys, hvilket igen giver indtryk af et større rum. Brug gerne samme farve på både gulve, vægge og lofter, da det giver mere loftshøjde. Blanke overflader fungerer som et spejl, der giver samme fordel.

Hvis du alligevel vil bruge mørke farver i køkkenet, kan du bruge det i detaljerne til at fremhæve de lyse farver. Alternativt kan du bruge afdæmpede nuancer, men du bør bruge dem med omhu i et lille køkken.

Sørg for at bruge masser af god belysning i dit køkken.
Har du et vindue i køkkenet, bør du bruge tynde, lette gardiner eller slet ingen gardiner. Mere dagslys giver følelsen af at større rum!

Forsøg også at begrænse antallet af forskellige materialer i køkkenet, da det hurtigt kan få køkkenet til at fremstå uorganiseret og rodet. Et tip er at bruge max 3 forskellige materialer i både gulve, møbler og vægge.

Det sidste tip er at sørge for at holde køkkenet ryddeligt og organiseret. Rod i køkkenet kan få rummet til at se mindre ud, end det egentlig er. En integreret kogeplade og vask giver mere flow i rummet og gør det mere harmonisk.