Lay-Z-Spa Helsinki Anmeldelse

Indeholder annoncørlinks

Lay-Z-Spa Helsinki er et af de største oppustelige spabade på markedet. I vores anmeldelse har vi taget højde for både brugervenlighed, massageeffekt, design, vedligeholdelse og meget mere. Hvad var vores oplevelse med Lay-Z-Spa Helsinki?

Lay-Z-Spa Helsinki: Kort Opsummeret

BEDST I TEST - Lay-Z-Spa Helsinki AirJet

star-rating star-rating star-rating star-rating star-rating
star-circle star-circle star-circle star-circle star-circle
badge
Lay-Z-Spa Helsinki

Helsinki AirJet er leveret af den anerkendte leverandør Lay-Z-Spa og klarer sig rigtig godt i vores test.

Selve installationen var enkel, og den automatiske pumpefunktion gør, at man ikke behøver at fylde luft på manuelt. Du trykker blot på en knap på pumpen og så sker resten automatisk!

I alt rummer spabadet 1.123 liter. Den indvendige diameter på 1,7 meter giver god plads i spabadet, og hele 5-7 personer kan nyde varmen og de lækre jetstrømme på samme tid.

For at sikre en god og tilfredsstillende massage er spabadet udstyret med svimlende 180 AirJet-dyser. Det kunne vi godt mærke, da vi sad i spabadet, og massagen var både behagelig og afslappende.

Lay-Z-Spa Helsinki får også et stort plus i vores test for, hvor brugervenligt spabadet er. Touch-displayet er meget praktisk, og det beskyttende cover kommer til sin ret, når man vil holde ekstra godt på varmen.

Lay-Z-Spa Helsinki AirJet er et godt valg for dig, der ønsker en solid og behagelig spa.
De 180 indbyggede AirJet-dyser giver en god og beroligende massage, og den maksimale temperatur er på hele 40°C. Vi havde en fantastisk tid i spabadet!

Fordele

  • Kan bruges om vinteren.
  • 180 AirJet-dyser.
  • Beskyttelsesovertræk
  • Nem installation.
  • Stærk konstruktion.
  • Digitalt display.
  • Timerfunktion på pumpen.
  • Strømbesparende tilstand.

Ulemper

  • Lidt trangt til 7 voksne.

Hvordan er Lay-Z-Spa Helsinki at bruge?

Lay-Z-Spa Helsinki Bobler

I vores test af Lay-Z-Spa Helsinki har vi haft mange gode oplevelser, og selve installationen var overraskende nem. Det kan du læse mere om senere i artiklen, men lad os tage det vigtigste først. Hvordan er boblespaen at bruge?

God og lindrende massage

Lay-Z-Spa Helsinki er udstyret med hele 180 kraftige AirJet-dyser. Det indbyggede massagesystem giver god og lindrende massage til hele kroppen, og boblerne føles simpelthen terapeutiske. Kombineret med en vandtemperatur på op til 40 °C er det godt indrettet, så du kan slappe af og glemme hverdagens bekymringer.

Vi på redaktionen forsøgte os med en temperatur på 38 °C. Den omgivende luft var kold, og temperaturmåleren viste 10°C. Derfor behøver vi vist ikke forklare, hvorfor det var behageligt at sidde i spabadet, og vi var simpelthen imponerede over, hvor godt massagesystemet faktisk fungerede.

Dyserne er jævnt placeret rundt om bunden af spabadet, og boblerne ruller opad langs kroppen, mens man sidder i badet. Behageligt og afslappende!

Fornuftigt støjniveau

Sammenlignet med andre oppustelige spabade er støjniveauet i Lay-Z-Spa Helsinki så absolut rimeligt. Når boblefunktionen er aktiveret, kommer man selvfølgelig ikke udenom, at spaen larmer lidt, men alt i alt er vi glade for lydniveauet.

Spaen kan bruges både med og uden boblefunktionen. Da vi slukkede for boblefunktionen, bemærkede vi, at pumpen var meget støjsvag, og vi kunne sagtens slappe af og nyde stilheden i det gode og varme vand.

Brugervenligt betjeningspanel

På den tilhørende pumpe finder du et brugervenligt og overskueligt betjeningspanel. Panelet har knapper til at justere både timerfunktion, varmefunktion, boblefunktion, temperatur og cirkulation. Via LCD-displayet gives der også hele tiden information om vandtemperaturen i spabadet.

Vi på redaktionen kan også godt lide, at betjeningspanelet nemt kunne justeres op og ned. Vi behøvede med andre ord ikke at gå ud af spabadet for at justere indstillingerne. Genialt!

Kan Lay-Z-Spa Helsinki bruges om vinteren?

Ja, Lay-Z-Spa Helsinki kan bruges om vinteren. Det er muligt via den nye Freeze Shield-teknologi, som automatisk skal sikre, at temperaturen ikke bliver så lav, at vandet fryser. I praksis vil pumpen derfor registrere, hvis temperaturen falder til under 4°C. Når det sker, vil vandet blive varmet op til 10°C, så der ikke er risiko for at vandet fryser.

Hvor mange mennesker kan bruge Lay-Z-Spa Helsinki på samme tid?

Ifølge producenten kan 5 – 7 personer bruge Lay-Z-Spa Helsinki på samme tid. Det passer efter vores erfaring relativt godt, men vi skal alligevel nævne, at det bliver trangt med 7 voksne i badet. Her har producenten formentlig antaget, at nogle af dem, der bader, er børn.

5 voksne går for øvrigt helt fint, og man kan altid få plads til børnene, hvis de også vil tage en lille dukkert.

Tjek tilbud på Lay-Z-Spa Helsinki

Montering og installation af Lay-Z-Spa Helsinki

Lay-Z-Spa Helsinki leveres som en komplet pakke

Det er ikke altid sjovt at installere nye produkter. Heldigvis har Lay-Z-Spa gjort det virkelig nemt, og på kun 20-30 minutter var spabadet færdigmonteret!

Overskuelig brugermanual

Inden vi gik i gang med monteringen, lavede vi en lille gennemgang af brugermanualen. Her finder du god information om både installation, brug og vedligeholdelse.

Brugermanualen fremstår som både detaljeret og overskuelig, og vi kan godt lide, at al information også er tilgængelig på dansk. Har du brug for lidt ekstra vejledning, anbefaler vi også, at du tager et kig på installationsvideoen, som du kan se herunder. Denne video viser alt, hvad du skal gøre for at tilslutte spabadet, og på kun 20 – 30 minutter er spaen færdigmonteret.

Vælger du at bestille et praktisk spakit, får du også god information om, hvordan du opretholder den bedst mulige hygiejne i spabadet. Det anbefales!

Automatisk pumpefunktion

En af de ting, vi så mindst frem til, var at fylde Lay-Z-Spa Helsinki med luft. Vi så på håndpumpen med rædsel og frygt og var først af den opfattelse, at vi selv skulle puste hele spabadet op.

Heldigvis var dette ikke tilfældet. Den medfølgende pumpe, som faktisk bruges til selve boblefunktionen, kan også bruges til at fylde spabadet med luft. Vi tilsluttede nemt og enkelt luftslangen til indløbet, trykkede på pumpefunktionen og vupti. Lay-Z-Spa Helsinki blev fyldt med luft – helt automatisk!

I alt gik der ikke længere end et par minutter, før hele spaen var klar. Beskyttelsesdækslet kan også fyldes med luft ved hjælp af pumpen. Strålende!

Håndpumpen bruges til allersidst til at fylde lidt ekstra luft i efter behov.

Påfyldning af vand

Lay Z Spa Helsinki fyldt med vand

Lay-Z-Spa Helsinki er en stort boble-spa, der rummer 1.123 liter. Her får man plads til 5 – 7 personer ad gangen, og den indvendige diameter er på hele 170 centimeter.

Det må derfor forventes, at det vil tage noget tid at fylde hele boble-spaen op med vand. For vores vedkommende gik der 2-3 timer før hele spaen var fyldt op, og vi endelig kunne begynde at varme vandet op.

Hurtigvarmesystem

Første gang Lay-Z-Spa Helsinki tages i brug, skal der påregnes lidt ekstra tid til at varme vandet op. Det kommer ikke som en overraskelse, da der trods alt er ret meget vand, der skal varmes op.

Ifølge producenten vil vandet varme op med en hastighed på cirka 1,0 – 1,5 °C i timen. Det stemmer godt overens med vores erfaringer, og opvarmningen gik faktisk lidt hurtigere, da vi lagde det isolerende beskyttelsescover over boblespaen.

Det var efterår, da vi testede og tilsluttede Lay-Z-Spa Helsinki. Vandet fra haveslangen var derfor forholdsvis koldt, og vi startede med en temperatur på kun 12 °C. På cirka 20 timer nåede vi den ønskede temperatur, og spaen var klar til brug!

Praktisk spakit

Medfølgende Spa Kit til Lay-Z-Spa Helsinki

Inden du begynder at bruge Lay-Z-Spa Helsinki, anbefales det kraftigt, at du bruger forskellige kemikalier i vandet for at sikre en god desinfektion og den korrekte pH-værdi. Med spakittet får du alle de kemikalier, du måtte have brug for til at holde spabadet så rent som muligt.

  • CleanTab. Denne bruges hver gang du bader i spabadet. Det anbefales også at tilføje en tablet efter spabadet har været i brug.
  • PH Plus / Minus. Dette middel bruges til at justere vandets pH. Den optimale pH er på omkring 7,2.
  • FilterFix. Filteret skal rengøres regelmæssigt. For de bedste resultater anbefales det at rense filteret med FilterFix.
  • Teststrimler. Strimlerne bruges i spabadet til at teste pH-værdier og klorniveauer.

Hvor meget strøm bruger Lay-Z-Spa Helsinki?

Den intelligente strømsparetilstand vil sikre, at forbruget holdes på et minimum. Alligevel kommer man ikke udenom, at det vil koste et par kroner at have spabadet kørende.

Eksperterne vurderer, at det vil koste cirka 70 – 80 kroner om ugen at holde et Lay-Z-Spa spa kørende. Dette er baseret på brug af spaen 4 gange om ugen, 25 minutter per gang.

Som vi alle ved, kan elpriserne hurtigt ændre sig, og dette er derfor kun et skøn.

Lay-Z-Spa Helsinki Anmeldelse: Opsummeret

Lay-Z-Spa Helsinki er et godt valg for dig, der ønsker et solidt og behageligt spabad. Her får du god kvalitet på alle punkter, og selve monteringen er let som en leg.

De 180 indbyggede AirJet-dyser giver en god og beroligende massage, og den maksimale temperatur er på hele 40 °C. Vi havde en fantastisk tid i boblebadet!